Influencer

ASTRID OLSEN

På et tidspunkt giver du ikke en fuck, og så er man bare, den man er

ASTRID OLSEN

Det hele startede med, at hun manglede en hobby – nu er det hendes fuldtidsarbejde, og hun opererer på flere forskellige platforme med over 300.000 følgere tilsammen. For Astrid Olsen har hendes arbejde med sociale medier været med til at give hende mere selvtillid og lært hende noget om, hvem hun er.

Da Astrid begyndte sin karriere, var det på YouTube. Dengang var det mode og makeup, der fyldte på Astrids kanal. I dag kan man både finde hende på YouTube, Instagram og allernyest på TikTok. I en verden, hvor det hele går hurtigt, kan hun, selvom hun stadig er ung, godt mærke, at hun er blevet ældre. Man skal hele tiden være aktiv og gerne poste noget flere gange om dagen. Noget der sætter spørgsmål i gang om, hvor meget man egentlig skal dele ud af sig selv som kendt ansigt på de sociale medier.

På et tidspunkt giver du ikke en fuck, og så er man bare, den man er -
På et tidspunkt giver du ikke en fuck, og så er man bare, den man er -
På et tidspunkt giver du ikke en fuck, og så er man bare, den man er -
På et tidspunkt giver du ikke en fuck, og så er man bare, den man er -
På et tidspunkt giver du ikke en fuck, og så er man bare, den man er -

”Da jeg var yngre, delte jeg ikke vildt meget ud om mig selv. Så blev jeg ældre og gjorde det lidt mere. Så stoppede jeg med det igen. Og nu synes jeg selv, at jeg er en rimelig fucking åben bog."

Astrid Olsen

Selvom det ikke altid er nemt at navigere på de sociale medier, har Astrid altid følt, at det har været en platform, hvor hun kunne udtrykke sig kreativt. Det er derigennem, at hun har fundet sig selv, hvilket har været med til at give hende mere selvtillid.

"Jeg har fået sindssygt meget selvtillid gennem mit arbejde, fordi der har været så mange søde mennesker, der har bakket op og støttet mig og sagt, at jeg er sej og smuk og dygtig og rar og alt muligt. Det har været en stor faktor for min selvudvikling.”

Man kan godt mærke på Astrid, at hun er vant til at være foran kameraet. Det falder hende helt naturligt at prøve nogle forskellige ting af – også selvom noget af det for nogle kunne være lidt grænseoverskridende.

"Som min mor altid har sagt, så kommer det [selvtillid] med alderen. På et tidspunkt giver du ikke en fuck, og så er man bare den man er.”

I en omskiftelig branche som de sociale medier, er man konstant nødt til at følge med beatet. Det hele går bare lidt hurtigere.

“Verden går så hurtigt med sociale medier. Jeg kan poste en video i dag, og alle har glemt den i morgen. Alt går så fucking hurtigt.”

Det er grunden til at Astrid har kastet sig over sit næste projekt, som er at udgive en vegetarisk kogebog. Udover hendes arbejde med sociale medier har hun nemlig også altid haft en interesse for mad. Selvom det at lave en kogebog også er gået rigtigt hurtigt for Astrid, glæder hun sig til at sætte noget i verden, der lever bare lidt længere, end det hun laver til hverdag.

Astrid Olsen står bag den nyeste udgave af More Than Pizza med mozzarella, artiskok og grillede grønne oliven som base og ruccola, citronolie, burrata og pistacienødder på toppen.

For hver solgte pizza sender vi 25 kr. til Psykiatrifondens arbejde for at bekæmpe psykisk sygdom og sikre bedre vilkår for dem, der er ramt.