FAQ

Tilbyder I glutenfri pizza?

Ja, vi tilbyder glutenfri pizza. Bemærk dog, at alle pizzaer bages i samme ovn og at der er et tillæg på 30 kr. for en glutenfri pizza.

Kan man købe ekstra tid til Frankies Feast?

Ja, hvis bordet ikke er reserveret efter jeres besøg, kan I forlænge jeres tid for 75 kr. per person per ekstra halve time.

Kan man få en vegansk pizza?

Ja, det er muligt at fjerne ingredienser på alle pizzaer eller erstatte den almindelige ost med vegansk Violife ost mod et tillæg på 20 kr.

Skal hele bordet vælge Frankies Feast?

Ja, Frankies Feast skal vælges af hele bordet.

Kan børn deltage i Frankies Feast?

Ja, børn under 12 år kan deltage til en pris på 150 kr. for to timer. Ønskes ekstra tid, koster det 50 kr. per ekstra halve time.

Hvilke drikkevarer er inkluderet i Frankies Feast?

Frankies Feast inkluderer bobler, husets vine (rød, hvid, rosé), øl (Tuborg og IPA), cocktails (udvalget varierer fra restaurant til restaurant), vand samt et udvalg af sodavand og lemonader.

Er prisen den samme, hvis man ikke drikker alkohol?

Ja, prisen for Frankies Feast er den samme for alle gæster. Hvis du ikke drikker alkohol, kan du i stedet vælge blandt vores alkoholfrie drikkevarer.

Handelsbetingelser

Alder

Du skal være mindst 18 år for at købe fysiske varer indeholdende alkohol. Det gælder ligeledes billetter til events indeholdende drikkevarer/vinmenuer beskrevet i købsaftalen. Ved bestilling/køb af denne type varer bekræfter du, at du er 18 år eller derover.

Priser & betaling

Priser

Prisen for en vare eller en tjenesteydelse er den pris, der fremgår af frankiespizza.dk på det tidspunkt, hvor du gennemfører købet.

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inkl. moms.

Betaling

‘Frankies Pizza’ modtager betaling med følgende betalingskort:

  • Dankort
  • Visa Dankort
  • eDankort
  • MasterCard
  • MasterCard-Debit
  • Visa
  • Visa-Electron
  • American Express
  • Samt MobilePay

Kreditkortgebyr

Firmakort udstedt inden for eller uden for EU/EØS, samt private betalingskort udstedt uden for EU/EØS,bliver pålagt et gebyr. For American Express gælder, at alle transaktioner bliver pålagt et gebyr.

Dine kortoplysninger bliver krypteret og sendt direkte videre til banken via en sikker forbindelse.

Betaling vil først blive trukket, når varen eller tjenesteydelsen sendes afsted til 

Levering og leveringsomkostninger

Langt de fleste varer, som sælges via ‘Frankies Pizza’, skal leveres. Om en vare skal afhentes eller bliver leveret, vil fremgå tydeligt.

Varer købt hos ‘Frankies Pizza’, som skal leveres, sendes med Post Danmark, GLS Pakkeshop eller andet ansvarligt selskab og sendes hurtigst muligt. Vi forventer en leveringstid på 3-5 hverdage, efter du har modtaget ordrebekræftelsen fra ‘Frankies Pizza’.

Vi bruger Post Danmark som primær distributør af fysiske produkter. Forsendelserne kan både være med distribution til nærmeste posthus og til en af Post Danmarks pakkebokse. Leveringsmetode er angivet tydeligt i forbindelse med købet. Du vil modtage en SMS og en e-mail, når du kan afhente pakken. Husk at medbringe gyldigt ID, når du afhenter pakken. Prisen beregnes ud fra det købtes vægt og størrelse. For at få et indtryk af prisen for levering med Post Danmark kan der henvises til Post Danmarks interne oversigt.

Du kan også vælge at få fysiske produkter leveret med GLS pakkeshop som distributør. Forsendelserne med GLS pakkeshop sendes primært til nærmeste pakkeshop nær den angivne leveringsadresse. Du modtager en SMS og en e-mail, når du kan afhente pakken. Husk at medbringe gyldigt ID, når du afhenter pakken. Prisen beregnes ud fra det købtes vægt og størrelse. For at få et indtryk af prisen for levering med GLS pakkeshop kan der henvises til GLS pakkeshops interne oversigt.

Eventuelle forsendelsesomkostninger afholdes af dig, medmindre andet fremgår af købet.

Med leveringen følger en faktura med bekræftelse af, at du har betalt for varerne.

Har du købt billetter til et arrangement eller lignende hos ‘Frankies Pizza’, leveres disse elektronisk til din e-mail i en PDF. Du skal selv printe billetterne ud og medbringe den/dem til det købte arrangementet.

Reklamationsret

Købelovens generelle regler finder anvendelse på køb af varer hos ‘Frankies Pizza’. Det vil blandt andet sige, at du har 2 års reklamationsret på varer købt på ‘Frankies Pizza’.

2 års-perioden løber fra varens levering til dig. Opdager du mangler ved det leverede, eller svarer det leverede ikke til det bestilte, skal du kontakte ‘Frankies Pizza’ på frankies@frankiespizza.dk inden rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen eller manglen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Med vores kundeservice aftales nærmere om levering af korrekte varer, om eventuel tilbagebetaling og om refusion af dine forsendelsesomkostninger.

Vær opmærksom på, at købelovens bestemmelser om reklamationsret ikke gælder ved køb af billetter fra ‘Frankies Pizza’, da der er tale om en tjenesteydelse. Derfor bedes du med det samme kontakte os, hvis du oplever problemer ved dit køb af billetter.

Fortrydelsesret

Når du køber varer hos ‘Frankies Pizza’, har du som forbruger som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. Ønsker du at benytte dig af din fortrydelsesret i forbindelse med køb af en vare, skal du utvetydigt meddele det til Frankies Pizza ApS, senest 14 dage efter du har modtaget varen.

Til brug for denne meddelelse kan du benytte standardfortrydelsesformularen, som findes her.
Alternativt: Du har også mulighed for at udfylde og indsende fortrydelsesformularen på vores hjemmeside. Hvis du anvender denne mulighed, kvitterer vi omgående pr. e-mail for modtagelse af en sådan meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten.
Du skal herefter returnere varerne til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om udøvelsen af fortrydelsesretten.

Du skal selv betale fragtomkostningerne ved returneringen. Såfremt varerne ikke kan sendes med almindelig post, er det nødvendigt at anføre prisen for
returneringen af varen eller en måde, hvorpå prisen kan udregnes. Hvis du vil benytte din fortrydelsesret, skal du være opmærksom på, at 1) varen bedes returneret i forsvarlig indpakning (vi foretrækker at få varen retur i dens originale emballage), 2) faktura eller følgeseddel for varen bedes returneret sammen med varen og 3) oplysning om bankkonto, som dit tilgodehavende skal overføres til, bedes medsendt.

Hvis du udnytter din fortrydelsesret, jf. ovenfor, refunderer vi den pris, du har betalt for varen inklusiv de oprindelige leveringsomkostninger uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. ‘Frankies Pizza’ forbeholder sig dog retten til at tilbageholde tilbagebetalingen, til vi modtager varen eller dokumentation for, at varen er sendt retur, alt efter hvilket tidspunkt der er tidligst.

Du hæfter dog for en eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.

Vi gennemfører tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved varens køb, medmindre der udtrykkeligt aftales noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Vær opmærksom på, at den 14 dages fortrydelsesret ikke gælder ved følgende køb hos ‘Frankies Pizza’:

  • Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt, så som ferske madvarer eller kølevarer
  • Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen
  • Køb af billetter til følgende tjenesteydelser:
    • Forplejning, f.eks. restaurantbesøg samt levering af mad/catering fra Frankies Pizza restauranter
    • Persontransport, f.eks. rejser med bus, tog, taxi mv. til eller fra Frankies Pizza restauranter
    • Indkvartering, f.eks. ophold på hotel, vandrehjem mv. i forbindelse med besøg på Frankies Pizza restauranter
    • Fritidstilbud, f.eks. koncerter, teaterforestillinger eller filmvisninger på Frankies Pizza restauranter

Returadresse

Hvis du vil returnere en vare til os, fordi der er fejl ved varen, eller fordi du udnytter din fortrydelsesret, skal du sende varen og en kopi af ordrebekræftelsen til:

Frankies Pizza ApS
CVR: 40156607
Mejlgade 45, baghuset
8000 Århus C

Ansvarsbegrænsning og forbehold

‘Frankies Pizza’ er ikke ansvarlig for eventuelle forsinkelser hos Post Danmark.

‘Frankies Pizza’ kan ikke garantere, at www.frankiespizza.dk til enhver tid er i fuld funktion og fejlfri, og ‘Frankies Pizza’ kan ikke drages til ansvar for eventuelle følger af brug af www.frankiespizza.dk, såsom problemer med internetopkobling og anvendelse af ikke-tidssvarende pc’er og programmer.

‘Frankies Pizza’ tager forbehold for udsolgte varer, og kan således ikke drages til ansvar for manglende levering af bestilte varer eller tjenesteydelser, hvis den manglende levering skyldes, at varen eller tjenesteydelsen er udsolgt.

‘Frankies Pizza’ tager forbehold for, at mindre ændringer i mad og drikkevarer bestilt via webshoppen kan forekomme.

Klager

Hvis du vil klage over dit køb, kan du rette henvendelse via frankies@frankiespizza.dk.

Hvis det ikke lykkedes os at finde frem til en løsning, har du mulighed for at indsende en klage til Forbrugerklagenævnet, Carl Jacobsens vej 33, 2500 Valby, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Persondatapolitik

Du kan se vores fulde persondatapolitik her.

Cookies

Du kan læse om vores brug af cookies her.

Ændring

Vi forbeholder os ret til at ændre disse købsbetingelser og prisen på en vare uden forudgående varsel. De købsbetingelser og priser, der til enhver tid gælder, finder du på frankiespizza.dk.

Lovvalg og værneting

Dit køb af varer eller tjenesteydelser hos os er i alle henseender undergivet dansk ret, medmindre andet fremgår af ufravigelige regler.

Eventuelle uenigheder, som vi ikke kan afgøre i mindelighed, afgøres af de ordinære danske domstole, medmindre andet fremgår af ufravigelige regler.