MORE THAN FOOTBALL

Memories that tie us together

MORE THAN FOOTBALL

Vi har alle sammen et særligt minde knyttet til fodbold. Enten som spiller, fan, forældre til en spiller eller noget helt fjerde. Den her pizza er for den næste generation af de minder, der binder os sammen.

Fodbold er mere end bare fodbold. Let’s face it. Fodbold er følelser.

Det er den halvlunkne dåseøl i omklædningslokalet efter kampen med vennerne lørdag eftermiddag. Det er emnet til familiefødselsdagen, der kan få selv de fjerneste familiemedlemmer til at tale passioneret sammen. Det er lugten af sure fodboldstøvler, som du har glemt i sportstasken fra træningen i sidste uge. Det er den summen, der er i byen inden en landsholdskamp, og den kriblen i maven du mærker, når du træder ind på stadion.

Memories that tie us together -
Memories that tie us together -
Memories that tie us together -
Memories that tie us together -
Memories that tie us together -

”Fodbold handler for mig om oplevelser, man kan mærke. Det kan både være en tur alene ud på et 2. divisionsstadion eller en hel flok sammen til landskamp."
Kristian, 31

Uanset om du står på en græsplæne foran Jetsmark Hallen en halvkold efterårsdag, eller står sammen med tusindvis af fans på det danske nationalstadion, så er det den samme kraft der samler os. Fællesskabet.

We’re in this together. Med 1577 registrerede fodboldklubber landet over, og mere end 340.0000 fodboldspillere (not even counting gadespillere og fritids-Ronaldoer), så er vi alle på den ene eller anden måde en del af dansk fodbold.

”Fodbold for mig handler om at presse og udvikle mig sammen med mit hold. Intet lykkes, hvis teamet ikke kan samarbejde, og der findes derfor ikke noget, der gør mig i bedre humør, end når vi sammen performer og løfter hinanden til sejr."
Linnea, 21

Selvom fodbold for mange klinger af de store minder, som EM-triumfen i 1992, eller Brian Laudrups ikoniske fejring ved hans mål mod Brasilien i VM-kvartfinalen i 1998, så er fodbold også de minder, og ikke mindst venskaber, der bliver lavet på og af grønsværen i alle afkroge af Danmark. 

Og nu er det tid til nye minder og nye venskaber. Så uanset om du står på sidelinjen som Kristian eller løber inde på banen som Linnea, så er den her pizza til dig.

Kom så Danmark!

Den seneste udgave af More Than Pizza er en hyldest til dansk fodbold og de fælles minder, den har givet os. Pizzaen er med mozzarella, confiteret kylling, friske cherrytomater, bagte tomater, myntedressing og persille. For hver solgt pizza går 25 kr. direkte til udvikling af dansk ungdomsfodbold.